- Det er nu. Jo længere vi udsætter det, jo flere ting vil gå tabt, siger Bodil Jacobsen, Skive Kommunes projektkoordinator på Jenle, mens hun viser rundt i stuehusets 17 rum.
Kunstnerhjemmet bugner. Stole, borde, gardiner, sofaer, malerier, dukker, kommoder, fotografier, vaser, puder, tæpper og kister. Overalt har billedskæreren Nanna Aakjær prydet hjemmet med sin kunst, og i Jeppe Aakjærs arbejdsværelse ligger briller, pen og blækhus på skrivebordet og venter troligt, som havde digteren blot forladt dem for at gå en runde i haven. Skabe, kister og skuffer er fyldt med breve, papir, udklip og tusindvis af fotos, hvoraf en del aldrig er blevet grundigt gennemgået. En hel reol bugner af både første og anden korrekturer fra Aakjærs hånd, og ét af hans kæreste ejer breder sig over hele førstesalen; en imponerende samling af omtrent 5.000 bøger.
- Ja, og så er der endda kun halvdelen tilbage. Da Jeppe Aakjær døde i 1930, var der mere end 10.000 bøger i hans bibliotek. Mange af dem står i dag på Det Kongelige Bibliotek, bemærker Bodil Jacobsen.
Ting med fortællinger
Ikke alt er værd at gemme. Trods alt. En mindre samling af mølædte udstoppede dyr kan eksempelvis kasseres uden at nogen vil fælde én eneste tåre derover. Men alt for meget er vigtigt. Alt for meget, hvis redning og bevarelse lige nu svæver i usikkerhed. For da Skive Kommune overtog Jenle i 2022, fulgte fem millioner kroner med fra staten til en totalrenovering af stuehuset - i form af mursten, vægge, gulve og loft. Men alt indboet, de mange tusinde originale genstande og papirer, har hårdt brug for at blive gennemgået, registreret, istandsat og konserveret. En kolossal opgave som Museum Salling har vurderet til at løbe op flere millioner kroner. Og det er der ikke penge til. Endnu.
- Det er jo meget tydeligt, at tidens tand og daglig rutine og liv har slidt på indboet. Møblerne er mørnede og forrevne og nogle er angrebet af skimmelsvamp. Fotos, dokumenter og malerier er gulnede efter årtier med sollys og støv. Jeppe Aakjærs arbejdsværelse er plaget af klyngefluer, fortæller Bodil Jacobsen og peger på en udtæret keramikskål på stuebordet:
- Se, den her er et godt eksempel. Den har Nanna Aakjær selv lavet, og den har stået her i stuen i mere end 100 år. Men nu er den ved at smuldre bort, siger hun og fortsætter:
- Ja, det er ’bare en skål’, men den er lige nu én ud af mange, som vi står til at miste. Og alle tingene i hjemmet her bidrager jo hver for sig og tilsammen til den vigtige fortælling om Jeppe Aakjær, hans liv og bedrifter.
Et monument over Aakjær
Jeppe Aakjær og hans kunstnerhjem på Jenle en juvel i den Danmarkshistorie, vi er rundet og formet af. Det var nemlig her på Jenle, at Jeppe Aakjær skrev de fleste af sine værker og tog samfundsomvæltende værdikampe. I dag står Jenle som et monument over Jeppe Aakjærs betydning som nationaldigter, naturlyriker, miljøforkæmper, hjemstavnsdigter og samfundskritiker.
- Jeppe Aakjærs kunstneriske univers er her på Jenle. Det var her, det skete, og det er her, vi bedst kan bevare Aakjærs historie. Det kommer vi ikke udenom. Selv hvis man kunne rekonstruere Aakjærs arbejdsværelse eller udstille hans pen og briller på ét eller andet museum, vil det aldrig blive det samme. Jenle er et autentisk sted. Ånden og hånden er meget stærk her, siger Bodil Jacobsen.
Udenfor Aakjærs arbejdsværelse fortoner Astrup vig sig i horisonten, og en klynge af træer på bakken mod højre skjuler Jeppe Aakjærs grav. Her er stille, men ikke forladt. For Jenle er også samlingspunkt for Danmarks største litteraturselskab, Aakjærselskabet, som dagligt har deres gang her og holder liv i Aakjærfamiliens ånd.
- Jenle er ikke kun et tilbageblik i tiden, det er i høj grad et sted med udsyn, med plads til samtalen og dialogen, men også til fordybelse og ro. Og vi håber selvfølgelig på at det lykkes at rejse de nødvendige midler, så vi også sikrer Jeppe Aakjærs Jenle i fremtiden.